Mogens Christensen

  Notater:

Hodde sogns kirkebog, fødte mandkøn 1826: Faddere var Mogens Lauridsen og hustru (Christine Christensdatter), Aastrup, Christen Hansen, Jens Larsen, Lars Nielsen og Christen Christensen, Hulvig.

Mogens Christensen, Hulvig blev indskrevet i lægdsrullen, lægd nr. 69, Hodde sogn som nr. 89.

Mogens var 3 år, da han blev vaccineret den 15-7-1829. [Det var krigsråd og distriktskirurg Rudolf Ludvig Murtfeldt fra Varde, der udførte vaccinationen. Han var født i Tyskland og blev uden tvivl betragtet som en stor mand. Han var af de fleste kendt som "ham, der vaccinerede de mange børn i byen og på landet".]

[I 1831 blev der i Hodde oprettet en skole i et lille stråtækt hus. Det skete som følge af Frederik den 6. "Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark" fra 1814. Den nye lovs bestemmelser medførte, at undervisningen i vid udstrækning foregik i vinterhalvåret. Børnene kunne ikke undværes som medhjælp i landbruget, og fattigfolks børn kunne ikke få tjeneste om sommeren. Det blev kaldt for "Den vestjyske Skoleordning"].
Mogens Christensen gik i den lille stråtækte skole i Hodde. Den blev først nedlagt i 1955. Den velbevarede bygning er i dag indrettet som skolemuseum og ligger tæt ved Hodde kirkes kirkegårdsmur.

Mogens blev konfirmeret i Hodde kirke 1. søndag efter påske, den 7. april 1840.

Mogens Christensen gjorde tjeneste i den danske hær under den 1. slesvigske krig 1848-1850 som menig 158 i 3. forstærkningsbataljon, 4. kompagni fra den 30. maj 1848 og til en gang i 1850. Han blev hverken såret eller taget til fange, men lå dog kort tid på lazaret i Flensburg. Mange år efter ansøgte han om tildeling af en erindringsmedalje, som han derefter modtog i 1876. (I Ølgod Lokalhistoriske Arkiv opbevares et Dokument hvor landmand Mogens Christensen af Lindbjerg Mark erkjendes berettiget til den af Hans Majestæt Kongens Erindringsmedaille for deltagelse i kampen for Fædrelandet 1848-50. Dateret krigsministeriet i oktober 1876.)

Mogens Christensen lærte sig snedkerfaget og var i 1850 ansat som snedkersvend hos fæstegårdmand og snedker Jens Christensen i Tistrup. Ved folketællingen i 1860 var Mogens stadig bosiddende i Tistrup og arbejdede som snedker der. I 1863 skiftede han fag, idet han overtog en landbrugsejendom, matrikel nr. 1h, Ølgod (i dag Lindbjergmarkvej 6). Ejendommens avlsbygning var opført i 1860. Ifølge tilgangslisten for Ølgod sogn flyttede Mogens Christensen, 37 år, og Maria Bertelsdatter, 36 år, til sognet den 7. april 1863. Der medfulgte 4 børn på 9, 7, 4 og 1 år.

Mogens forblev landmand på Lindbjerg Mark ved Ølgod indtil sin død i 1886.

Sønnen Hans Johan Mogensen drev ejendommen videre efter faderens død og fik i 1887 skøde på gården i Lindbjerg, men han havde den kun til 1889, hvor broderen Anker Lorents Mogensen fik skøde på den. Hans J. Mogensen startede en manufakturforretning og skrædderi i Storegade i Ølgod. Forretningen blev senere ført videre af Hans J. Mogensens svoger, I. C. Frøsig. Mogens Christensens søn Carl Mogensen startede en møbel- og snedkerforretning i Storegade 26, Ølgod, den blev ved hans alt for tidlige død overtaget af Augustinus Johnsen. (Tage Olesen: Ølgod sogns gård- og slægtshistorie, 1988)

Mogens blev gift med Maria Bertelsdatter, datter af Bertel Jensen og Karen Christensdatter, den 12. april 1854 i Tistrup kirke. (Maria Bertelsdatter blev født den 11. marts 1827 i Strebel, Tistrup sogn, dåb den 11. marts 1827 i hjemmet i Strebel, døde den 7. oktober 1911 i Harkesgård, Harkes, Ølgod sogn og blev begravet den 12. oktober 1911 i Ølgod kirke.)

  Parnotater:

Kirkebog for Tistrup sogn, copulerede 1854: Den 10 marts begjæredes tillysning for ungkarl Mogens Christensen af Hallum (ved Kvong) født den 16 marts 1826 og pigen Marie Bertelsdatter af Strebel født den 11 marts 1829. Vidner: Bertel Jensen mfp. Mads Christensen. (2½ måned efter brylluppet nedkom bruden med en søn, som fik navnet Bertel)