Poul Vilhelm Emanuel Frederiksen

  Notater:

Sundby sogns kirkebog, fødte mandkøn 1912: Faddere var skomager Andreas Mikkelsens hustru, Nexø, enke Sofie Frederiksen, Nexø, ugift Helene Olsen, Nexø, ugift Helene Frederiksen, Nexø, fisker Emanuel Frederiksen, Nexø, restauratør V. Frederiksen, Nexø, husejer A. M. Olsen, Revalsgade 5.

Kaldenavn: Poul.

Han gik i en periode som barn til violinspil. Familien var meget stolt af, at han i den anledning havde medvirket på Odd Fellow Palæets scene som deltager i en koncert ved elevernes årsafslutning.

Poul blev konfirmeret i Sundby kirke den 17. oktober 1926.

Poul var i 1930 medlem af bokseafdelingen under idrætsforeningen "Sparta". Det fremgår af attest fra lægeundersøgelse hos doktor Ivan Osiier den 11. november 1930, hvor han fik den halvårlige tilladelse til at deltage i idrætskonkurrence. Den 2. september 1933 fik han udstedt startlicens nr. 65 til sæsonen 1933/34 efter forudgående lægeundersøgelse den 29. august 1933. I 1930 modtog han BTs Gyldne Boksehandsker i kategorien "Begynderkampe 1930, Vinder af Fjervægt". De gyldne handsker blev senere en del af udsmykningen i entreen i huset på Dirchsvej 27.

Faderen var uddannet maskinarbejder, blev maskinkonstruktør ved Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft og senere ingeniør. Det var ham, der hjalp sin søn til en læreplads som maskinarbejder. Familien med de fire drenge boede på den tid i Reberbanegade 4, stuen, København S. I november 1930 havde Poul arbejde som maskinlærling på Burmeister & Wain, Overgaden i København. Han fik kontrakt den 1. september 1926 og kom i lære som maskinarbejder ved A/S Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Læretiden strakte sig dengang over 5 år og udløb den 31. august 1931. Timelønnen var det første år af læretiden på 10 øre og steg derefter hvert år i læretiden, så timelønnen i det sidste læreår var på 19 øre i timen. Den 1. september 1931 modtog Poul fra direktionen af A/S Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri i København sit 'Lære-Brev' som færdiguddannet maskinarbejder. Han fik senere arbejde som revolverdrejer på maskinfabrikken AMBI i Ryesgade, Kbh. Ø. Han blev dog fyret fra AMBI i 1943.

Brev fra maskinfabrikken Ambi:
"Maskinfabriken AMBI, Ryesgade 60, København Ø, Telefon C. 3603
København Ø, den 17. August 1943.
Herr Maskinarbejder P. Frederiksen, Augustagade 30, S.
Det meddeles Dem herved, at De Dags Dato er afskediget fra Fabriken, da een af Drejebænkene fra første Operation skal stilles om til anden Operation. Deres Løn ligger klar til Udbetaling fra i Morgen, d. 18. ds. Kl. 12,00,
Med Højagtelse
H. Christensen"

Efterfølgende fik Poul ansaættelse på Våbenarsenalet, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat A/S) Firmaets oprindelige hovedprodukt var det luftkølede iMadsen-maskingevær.
(Der mangler dokumentation for ansættelsen på Våbenarsenalet)

Under 2. verdenskrig var det et stort problem for modstandsbevægelsen at skaffe våben. Danmark var et fredeligt samfund, og våben var ikke noget, borgerne lå inde med. De våben, man kunne skaffe, "organiserede" man typisk ved at stjæle fra militære depoter og den slags steder, men det var hverken nemt eller ufarligt. Det var vanskeligt at lave våben, særligt våbenpiberne voldte kvaler, og produktionen afhang af om man kunne "organisere" piber hos Hærens Våbenarsenal. Poul Frederiksen var som medlem af modstandsgruppen "Holger Danske" involveret i udsmugling af sådanne våbenpiber. Lørdag den 25. november blev han hentet til afhøring af Gestapo. Afhøringen foregik blandt andet i den berygtede Villa Pax på hjørnet af Annasvej og Øresunds Allé i Dragør, hvor Gestapo i december 1943 havde etableret sig med et såkaldt "Stützpunkt" . Det var dog først i løbet af foråret 1944, at deres tilstedeværelse blev mærkbar i området. I midten af juli 1944 overtog et tjenesteivrigt nyt hold, under den brutale gestapomand Josef Quaisser, Villa Pax. "Skipper", som Poul Frederiksens dæknavn i modstandsbevægelsen var, blev under afhøringerne i Villa Pax tortureret uden dog at røbe noget. I en avisartikel fra den 24. september 1947 var de to bødlers navne nævnt i forbindelse med retssagen mod dem. Det drejede om den 27-årige Helge Klein Nielsen og den 20-årige Harald Alfred Walter Petersen. Opholdet i Dragør varede 2 døgn. Mandag den 27. november blev Poul kørt til Shellhuset for yderligere afhøring. Dagen efter blev han interneret i Vestre Fængsel, hvor han opholdt sig i 14 dage. Han blev som så mange andre sendt i interneringslejr, Frøslevlejren, ved Fårhus i Sønderjylland. Den 11. december 1944 ankom Poul til lejren, hvor han opholdt sig under usle forhold i barak nr. 11, stue 3 H5 indtil befrielsesdagen den 5. maj 1945. Han var derefter soldat under Nationalt Værn i Sønderjylland en 14 dages tid, inden han kom tilbage til familien i København. (Kilde: Frihedsmuseets modstandsdatabase samt Pouls hjemmelavede kalender fra Frøslevlejren og en udklippet avisartikel)

Da den tyske besættelsesmagt i efteråret 1943 deporterede et stigende antal danske til tugthuse og koncentrationslejre i Tyskland, protesterede de danske myndigheder gang på gang, men forgæves. Under en forhandling med besættelsesmagten i januar 1944 foreslog man fra dansk side, at der blev opført en interneringslejr på dansk grund. Formålet var at forhindre deportationer til Tyskland. I marts 1944 gik tyskerne ind på tanken, og en lejr med tyskerne som bygherre blev opført ved Frøslev Plantage nær Padborg ved den dansk-tyske grænse. De danske myndigheder, som betalte for opførelsen og driften af lejren, forsøgte yderligere at opnå tilsagn om, at allerede deporterede skulle føres tilbage til denne lejr. Dette så besættelsesmagten positivt på, dog med undtagelse af jøderne, som var blevet deporteret i oktober 1943, Den 13. august 1944 ankom de første 750 fanger til Frøslevlejren. Fangerne kom fra Horserødlejren på Sjælland, og det danske ønske om en tilbagesendelse af deporterede blev aldrig indfriet. Som den tyske betegnelse Polizeigefangenenlager Frøslev antyder, husede lejren Det tyske Sikkerhedspolitis fanger. Lejrens kommandantskab bestod af SS-personel, ganske som i en almindelig kz-lejr, medens det var personel fra det tyske Ordnungspolizei i Danmark, som forestod den indre lejrledelse, først og fremmest opsynet med fangerne. (Kilde: Frøslevlejrens Museum)

Håndskrevet udskrift fra Frøslevlejrens arkiv den 3. oktober 2009:
"Frederiksen, Poul Vilhelm f. 20/5-12 i Kbh.
maskinarbejder
Augustagade 30
mistanke om sabotage
i F.M. 28D-79: arr. 25/1-44. Frøslev 11/12-44, barak 11, stue 3,
overført H 5 d. 16/12-44
F.M. 28 - D30: H 5, fik besøg 25/4-45.
Løsladt 28-3-45 (forkert dato)

Efter krigen forsøgte Poul uden held om genansættelse på Våbenarsenalet.

Ansøgning om genansættelse (gennemslagskopi):
Poul Vilh. Frederiksen, Augustagade 30, II.
København, den 23. 8. 1945.
Hr. Ingeniør Norman Hansen, Hærens Vaabenarsenal.
Undertegnede, Poul Vilh. Emanuel Frederiksen, f. den 20.5.1912, tillader mig herved at ansøge om Genansættelse ved Hærens Vaabenarsenal.
Jeg arbejdede på Vaabenarsenalet fra den 25 August 1943 til den 25 November 1944, da jeg blev arresteret af Gestapo, mistænkt for Medhjælp ved Fjernelse af Vaaben fra Arsenalet. Efter min Løsladelse d. 5. Maj d. A. har jeg deltaget i Modstandsbevægelsen henholdsvis i Sønderjylland og i Afsnit 4, Amager.
Jeg er udlært Maskinarbejder og arbejdede som Revolverdrejer i Værksted F hos Mester Elm.
Indtil 28 April 1940 arbejdede jeg som Automatdrejer og Revolverdrejer paa Hærens Ammunitionsarsenal, hvor jeg var i ca. 2 Aar.
Nu da jeg er hjemsendt fra Modstandsbevægelsen og er uden Arbejde tillader jeg mig at henvende mig til Dem om Genansættelse, idet jeg haaber, at denne min Ansøgning maa tages tilfølge.
Den 22 Maj d. A. fik jeg til min Forbavselse en Opsigelse fra Hærens Vaabenarsenal, men haaber trods dette at blive genansat, idet jeg har faaet det Indtryk, at der vil blive vist særligt Hensyn til dem, der har siddet i tyske Fængsler og Fangelejre, især naar de tidligere har været ansat i Statens Tjeneste.
Med Højagtelse

(Svar fra Hærens Våbenarsenal)
Hærens Vaabenarsenal, nr. 454.
København S., den 25/8 1945.
Hr. Maskinarbejder Poul Vilh. Frederiksen, Augustagade 30, 2. sal, th., København S.
I Besvarelse af Deres Brev af 23'ds. til Vaabenarsenalets Driftsleder, Civilingeniør J. Norman-Hansen, skal Vaabenarsenalet meddele, at der for tiden ikke antages Maskinarbejdere ved Vaabenarsenalet.
Udsigterne for den nærmeste Fremtid er saaledes, at der snarere vil ske Afskedigelser end Antagelser. Vaabenarsenalet beklager derfor, at det ikke kan tilbyde Dem Arbejde.
(Underskrevet) Rosenløv

"Afsnitsledelsen, Afsnit 4,
Under Elmene 7, SU. 4701
Afsnitsledelsen attesterer herved, at Poul Frederiksen har deltaget i Modstandsbevægelsen paa Amager, bl. a. som Vaabenmester for Komp. A. 2 i Dragør. Vi kan paa det bedste anbefale Poul Frederiksen til Genantagelse ved Vaabenarsenalet, idet han har været en overordentlig værdifuld arbejdskraft, der altid fuldt ud har udført de Opgaver, han har faaet paalagt af Kompagniet eller Afsnittet.
P. L. V."

"Frihedsbevægelsen, Afsnit 4, Kompagni A1.
Kastrup, den 11. Juni 1945.
Attest:
Frihedskæmper Poul V. Frederiksen, Augustagade 30 f. den 20/5-12 har forrettet Tjeneste ved ovennävnte Kompagni siden den 31/5 og forretter stadig Tjeneste ved Kompagniet.
(underskrevet af Kompagnichefen)"

(Afgangsseddel fra Våbenarsenalets lønningskontor)
Løbe Nr. 3533.
Fulde Navn og Nr.: f. 20/5 1912, Poul Vilhelm Emanuel "15123 Frederiksen har arbejdet ved Vaabenarsenalet som Maskinarbejder fra 25/8 1943 til 29/5 1945 afgaar paa Grund af Arbejdsmangel.
I ovennævnte Tidsrum har han gjort Tjeneste i 1 Aar 228 pensionsgivende Dage.
Vaabenarsenalet Lønningskontor, Amager Boulevard 8, Kbhvn. S., d. 29/5 1945.
(Underskrevet) E.O./O. Christensen

(Brev fra Hærens Våbenarsenal, dateret 7/6 1945)
Hr. Maskinarbejder Poul Frederiksen, Augustagade 30.
De anmodes om at give Møde paa undertegnedes Kontor Fredag den 8.ds. Kl. 11.00.
(Underskrevet) Rosenløv

Poul blev i løbet af efteråret 1947 ansat som loddespecialist i smede- og svejseværkstedet hos SAS i Københavns Lufthavn syd.
Notits i SAS-Nyt, intern udgave, 214/17/2/49:
Mekaniker Poul Vilh. Frederiksen, "Hærdemesteren", har af DDL modtaget en dusør på 100 kr. for en ide til forbedring af en trådretter.

Han var ansat i SAS indtil udgangen af oktober 1957, og nåede således at fejre 10 års jubilæum som ansat i SAS. Det fremgår af firmabladet SAS NYT dateret 7.11.1957.

Herefter tiltrådte han i 1957 i en ledig stilling som værkfører på Københavns Iltfabrik. Her var han i knap ti år fra 1957 til omkring 1977, hvor han blev afskediget p g. a. organisationsændringer og ledelsesskifte i Hede Nielsen koncernen.

Poul Frederiksen var nu arbejdsløs. En tilstand, der tog hårdt på ham. Han blev opfordret til at søge Frihedsfonden om økonomisk kompensation for sin deltagelse i frihedskampen. Han blev tilkendt en erstaning på 50.000 kr. om året, et beløb som senere blev tildelt hans enke.

Attest fra Nationalt Værn:
"Nationalt Værn, Kbh. 14-2-77.
Til Frihedsfonden
Vedrørende: Poul Vilhelm Emanuel Frederiksen
Dirchsvej 27
2300 Kbhn. S.
Det attesteres herved, at Poul Frederiksen (dæknavn "Skipper") har været medlem af Nationalt Værns modstandsgruppe fra august 1943. Han arbejdede da på Hærens Våbenarsenal, hvor han blandt andet "organiserede" ca. 400 maskinpistolpiber til bl. a. modstandsgruppen "Holger Danske". Han blev taget af tyskerne den 25. november 1944, ført til Villa Pax i Dragør, hvor han blev tortureret af Gestapo. Den 27. november blev han ført til Shellhuset, hvor han blev forhørt nogle dage, derfra til Vestre Fængsel, celle 384 og 8. december til Frøslevlejren, hvor han sad indtil 5. maj 1945. Han var soldat i Sønderjylland i 14 dage efter kapitulationen, hvorefter han kom tilbage til Nationalt Værn og gjorde tjeneste der, indtil vi blev hjemsendt.
Jeg ved at han blev mishandlet alvorligt med knipler medens han var til "afhøring" i Dragør.
Poul Andersen
Forh. Kompagnichef i A2 Ampa"

Poul var en udmærket fotograf. Under 2. verdenskrig var han ofte på pletten med sit kamera for at fotografere følgerne af sabotage- eller schalburgtagehandlinger og flyangreb. I den periode leverede han af og til billedmateriale til nogle af de store bladhuse. Materialet blev efter hans død overleveret til frihedsmuseet i København.

Han havde også et vist kendskab til guld- og sølvsmedefaget, idet han gennem årene lavede loddearbejde for en guldsmed (i familien kaldet Nissefar) på Amagerbrogade, og lærte derved selv at lave halskæder, armbånd og ringe til sin kone og børn.

Hans flair for loddearbejde kom til udtryk i det fleste af de hjemmedesignede lamper, der hang i hjemmet på Dirchsvej 27, hvor familien boede. Det var ofte dele af brændstofrør og -dyser fra fly, der udgjorde hovedparten af materialet i disse lamper.

I de sidste år led Poul under det såkaldte kz-syndrom, som var medvirkende årsag til hans tidlige død. Poul var indlagt på Københavns Kommunehospital, da han døde.

Pouls urne blev placeret i De Ukendtes Grav (urnefællesgraven) på Sundby kirkegård.

Poul blev gift med Anna Elisabeth Kofod Frederiksen, datter af Carl Vilhelm Andreas Frederiksen og Laura Koefoed, den 24. april 1936 i Nathanael kirke, København. (Anna Elisabeth Kofod Frederiksen blev født den 16. april 1916 i Nørregade 384, Neksø, dåb den 21. maj 1916 i Neksø kirke, døde den 10. marts 2005 i Amager hospital, Sundby sogn og blev begravet den 18. marts 2005 i Simon Peters kirke, København.)

  Parnotater:

Parret var fætter og kusine. Forlovere var parrets fædre.