Peder Bejer Clausen

  Notater:

Konfirmeret den 14. april 1901 i Ølgod kirke. "Dom om Konfirmandens Kundskaber: mg?, og Forhold: mg". Bor hjemme hos forældrene på Store Bjerregård, Lindbjerg Mark.

Peter Bejer Clausen blev 1902-1906 uddannet som snedker hos Chr. Jørgensen i Bramming. Efter et ophold på Vestbirk højskole blev han ansat som svend hos Augustinus Johnsen i Ølgod. Der var han i 10 år, hvorefter han arbejdede i Krusbjerg i 1½ år. Han nedsatte sig i 1920 som selvstændig møbelsnedker i Ølgod og fik 1933 bevilling som snedkermester. Værksted, møbelforretning og privat bopæl havde til huse i Storegade 48 i Ølgod. Telefonnummeret var i 1940 nr. 81 i Ølgod.

I stueetagen lå møbelforretningen og bagud langs jernbanen i forlængelse af forretningen havde Peder Clausen sit værksted, hvor han lavede de fineste bejsede og håndpolerede møbler. Adgangen til værkstedet fra gaden gik gennem en port i bygningen ved siden af. Oppe på loftet havde Peder et tørreloft med et mindre materialelager. Under 2. verdenskrig, hvor der var tobaksrationering, hængte han tobaksblade til tørre på snorer mellem hanebjælkerne, efter at han først havde præpareret bladene med bl. a. bihonning. Han fremstillede så senere sin egen pibetobak af de tørre blade. Tobaksplanterne avlede han på et lille stykke jord i haven hos svogeren Arne Mogensen i Bejsnap.

Værkstedet var en hel eventyrverden for sig. På væggene hang alskens spændende snedkerværktøj som save, høvle, stemmejern, hamre, skruetvinger osv. I lokalet var der en elektrisk drevet båndsav og en afretter. Værkstedet blev opvarmet af et støbejernskomfur, hvor limpotten med en godt brugt pensel og den lune, flydende lim i havde sin faste plads, og var klar til brug. Alt træaffald, høvlspåner, papir og opfejning fra gulvet blev brændt i komfuret. Det sparede lidt på de møjsommeligt fremstillede mosetørv.

Peder gik altid rundt på værkstedet med sin godt slidte pibe i munden, når han arbejdede. Af hensyn til brandfaren i værkstedet og for at undgå gnister fra piben, havde han monteret et perforeret låg på toppen af pibehovedet. Det lignede en ølkapsel med patentlukning. Hans negl på den ene tommelfinger var altid meget lang, som om den aldrig blev klippet. Den brugte han til at skrabe urenheder på møbelfladerne af med, når han polerede møblerne. Det var meget praktisk.

Peder var meget fingerfærdig. Da sønnerne var mindre, hjalp han dem gerne med at lave sæbekassebiler, modelskibe, træskrin med hemmelig låsekode i låget, og ikke mindst en rødmalet cykelbil med karrosseri bygget op af finérplader. Denne cykelbil blev lavet omkring 1945, og er efter sigende stadig bevaret.

Peder blev gift med Marie Christine Mogensen, datter af Anton Christian Mogensen og Elsine Kirstine Thomsen, den 13. april 1922 i Bejsnap kirke. (Marie Christine Mogensen blev født den 29. september 1888 i Bejsnap Mark, Ølgod sogn, dåb den 2. december 1888 i Ølgod kirke, døde den 28. juni 1970 i Ølgod og blev begravet i juli 1970 i Ølgod kirke.). Årsagen til hendes død var Cancer.

  Parnotater:

Forlovere ved brylluppet var gårdejer Sonnik Clausen, Vognslund og staldforpagter Jens Thomsen Mogensen, Ølgod.