Bertel Mogensen

  Notater:

Ved dåben i Ølgod kirke den 11. april 1886 var fadderne: Enke efter husmand Christen Nielsen Guldager, Karen Marie Nielsdatter, Øster List Mark, gårdmand Christen Jensen, Øster List Mark, ungkarl Karl Mogensen, Ølgod By, ungkarl Marius Guldager, Øster List Mark.

Bertel blev konfirmeret 1. søndag efter påske den 22. april 1900 i Ølgod kirke af sognepræst og provst Emil Kristian Thyssen. Bertels kundskaber blev af præsten bedømt til g? og hans opførsel til mg. Det forhindrede ham dog ikke senere hen i at gå i gang med en læreruddannelse. Efter endt læreruddannelse blev Bertel ansat som andenlærer ved Hauge skole i Tistrup sogn, hvor han var indtil 1910. I foråret 1910 blev han gift med den 6 år ældre Erika fra Ølgod egnen. Hun var på det tidspunkt gravid på tredie måned. Midt i september fik parret deres første barn. Da var Bertel i mellemtiden blevet ansat som lærer ved Blåhøj skole og parret var flyttet ind i en ejendom i Hallundbæk. Senere flyttede de ind i den lejlighed i den ene ende af den stråtækte Blåhøj skole, der var forbeholdt førstelæreren ved skolen. Ud over lærergerningen ved Blåhøj skole var Bertel også ansat som kordegn og kirkesanger ved Blåhøj og Filskov kirker. Til hjælp i huset ansatte parret Bertels søster, Magny, som tjenestepige. I 1915 fik parret deres andet barn og da var det Bertels søster, Marie, der havde overtaget pladsen som pige i huset.

I 1915 var Bertels årsindkomst som førstelærer 1000 kroner. Deraf betalte han 3 kr. i statsskat og 75 kr. i kommuneskat.

I 1920 kort tid før jul døde Erika af tuberkulose. Bertel stod alene tilbage med de to drenge. Han ansatte en husbestyrerinde, Maren Magdalene Kloby, som skulle stå for det praktiske arbejde i hjemmet, men det var en 27-årige lærerinde ved skolen, Anna Kathrine Lindegaard, der fik hans opmærksomhed. I 1922 blev parret viet i Hvejsel præstegård af Kathrines bror, den senere biskop over Ribe Stift, Morten Christian Lindegaard. Med sin sirlige håndskrift har Bertel Mogensen i sin egenskab af kordegn selv skrevet oplysningerne om vielsen ind i Blåhøj sogns kirkebog. Forloverne var slagter Thomas Bertel Pedersen, Blåhøj og sognepræst Morten Christian Lindegaard, Hvejsel. Lysning: Vielsesbrev af 5. august 1922. Skifterettens erklæring af 1.5.22. Attest fra Blåhøj sogneråd 15/8 22. Kathrine ophørte med at arbejde som lærerinde og helligede sig fuldt og helt sin gerning som førstelærerens hustru, husmoder og stedmor for Bertels to sønner.

I 1926 blev familien rystet af en voldsom begivenhed. Skolebygningen og dermed familiens hjem brændte ned til grunden. Den 18-årige Ane Marie Madsen fra Brande var ansat som husassistent og havde et værelse i skolebygningen.

Avisudklip fra 1926 (formentlig fra Vejle Amts Folkeblad, dato kendes ikke)
"Blaahøj Skole nedbrændt.
Lærerfamilien var nær indebrændt.
Kirkebøgerne brændt.
Blaahøj Skole er i Morges fuldstændig nedbrændt. Ved 6½-tiden vaagnede Lærer Mogensen ved et stort Rabalder paa Loftet. Han tænkte ikke straks stort derved, men stod dog op for at undersøge, hvad der var sket. Det var en uhyggelig Opdagelse, han gjorde. Det var i sidste Øjeblik, han var vaagnet, thi hele Skolebygningen var omspændt af et flammende Ildhav. Det gjaldt Livet, og han selv, hans Hustru og Børn samt en Tjenestepige reddede sig ud saa hurtigt som muligt. Kun iført det allernødvendigste og paa bare Fødder naaede Lærerfamilien udenfor Ildens Rækkevidde, og Tjenestepigen maatte endog forlade det brændende Hus i det blotte Linned.
Naar undtages et Par Dyner, der i Hast medtoges, brændte alt Indbo og alle Familiens og Pigens Ejendele. Ligeledes brændte Bøgerne i Skolestuen, Inventaret, Kirkebøgerne og Sognemenighedens Bogsamling, der havde til Huse i Skolen. To Hunde indebrændte. Hønsehuset og Tørvehuset blev ikke berørt af Ilden.
Der kom ingen Sprøjte til Stede, og paa Grund af den taagede, mørke Morgen kunde Ilden kun ses i kort Afstand, saa kun nærboende kom til Stede for at forsøge Slukning. Men der var intet at udrette.
Den brændte Skole, en Vinkelbygning, var tækket med Straa og var gammel. Om Ildens Opkomst vides intet, men den formodes at være opstaaet ved Kortslutning."

Avisudklip fra dagene efter skolebranden i 1926:
"Blaahøj Skoles Brand.
Eleverne faar ingen Ferie.
Undervisningen af Børnene, der søgte den nedbrændte Blaahøj Skole, genoptages allerede i indeværende Uge. Kommunalbestyrelsen har truffet Arrangement om at Skolens 2. og 3. Klasse undervises, indtil ny Skole er bygget, henholdsvis ved Skolerne i Gl. Blaahøj og ved Blaahøj Station og 4. og 5. Klasse i Afholdshjemmets Sal i Gl. Blaahøj.
Hos Lærerinde Frk. Signe Norge har Lærer Mogensen midlertidigt lejet en møbleret Lejlighed, hvor han med Familie er indflyttet. Den brændte Skolebygning var assureret i den almindelige Brandforsikring for ca. 6000 Kr. Skoleinventaret i Vejle Amts yngre."

Da den gamle skole "ude på marken" var brændt ned i 1926, blev der bygget to nye skoler i sognet nemlig Blåhøj skole og Trællund skole. De var begge 4-klassede skoler. Den nye Blåhøj Skole blev bygget lige nord for kirken. Placeringen har nok været et ønske fra førstelærer Bertel Mogensen, der jo også forrettede embedet som kirkesanger. Den nye skole blev således nabo til Blåhøj Kirke. Bertel Mogensen blev tilknyttet den nye Blåhøj skole som førstelærer og senere udnævnt til overlærer.

Førstelærer Bertel Mogensen var formand for Blåhøj Brugsforening, da den gamle skole nedbrændte i 1926. Brugsforeningens protokol var i Mogensens varetægt og forsvandt i branden. Derfor kendes ikke navnet på den første uddeler. (Blåhøjs Historie 1867-2017)

Folketælling 1930 Blåhøj sogn, Omvraa.
Bertel Mogensen, Ja, Blåhøj, M, 1886/02/04, Ølgod, G, husfader, lærer
Anne Katrine Mogensen, Ja, Blåhøj, K, 1894/11/05, Grimstrup, G, husmoder
Haakon Halfdan Mogensen, Ja, Blåhøj, M, 1910/09/15, Blåhøj, U, barn, kommis
Frode Kristian Jensen, Ja, Blåhøj, M, 1915/11/30, Blåhøj, U, barn
Ester Utoft Jensen, Ja, Blåhøj, K, 1913/03/11, Blåhøj, U, husassistent.

Blåhøj Borger- og Håndværkerforening holdt 20 års jubilæumsfest den 14. maj 1933 med oplæsning ved lærer Mogensen og dans til musik af Laurids Gejl og Olesen fra Sdr. Omme. (Blåhøjs Historie 1867-2017)

Bertels store passion var at gå på jagt sammen med sine sønner tæt fulgt af den trofaste hønsehund. I 1936 døde Frode, den yngste af sønnerne, af tuberkulose i en alder af 20 år. Ni år senere, kun to dage efter Danmarks befrielse - midt i al jubelen - døde Haakon, Bertels ældste og sidste søn, også af tuberkulose. Han var købmand i Øgelund, gift på andet år. Han efterlod sig sin hustru og en søn på 1½ år. Endnu en gang måtte Bertel sætte sig til rette ved skrivebordet i det hyggelige arbejdsværelse og med sin fine håndskrift berette de triste kendsgerninger til kirkebogen om et familiemedlems død.

Efter Bertel Mogensen som 70-årig var fratrådt Blåhøj skole, flyttede han og Kathrine ind i huset, som han havde ladet bygge på adressen Blåhøj Kirkevej 18 i Gammel Blåhøj. Han påtog han sig i de efterfølgende år vikartimer i andre skoler i omegnen, eksempelvis i Sdr. Omme og Trællund skoler. Han havde svært ved at slippe skolegerningen. Det fortælles, at når han kom cyklende øst fra, skete det, at han uden lige at tænke over det slog et sving ind til skolen, der havde været hans liv og domicil i 30 år. Han døde i 1964 kort tid efter at være fyldt 78 år.

I et jubilæumsskrift udgivet i 1977 i anledning af at Blåhøj-Filskov kirker fyldte 100 år kan man på side 62 læse følgende omtale af Bertel Mogensen:
"Med Bertel Mogensen, der sad i en menneskealder som førstelærer fra 1910-1956, fik Blåhøj en dygtig lærer, der vandt sig respekt blandt både børn og forældre. Særligt fortælles om hans fremragende evner i religionstimerne. Med sin lange embedstid som lærer og kirkesanger har han været med til at præge sognet. Han tilhørte ikke nogen kirkelig retning".

Direkte adspurgt fortalte Bertel Mogensen engang sin nevø, Herluf Clausen, at han kun én gang i sin tid som lærer havde slået en elev. Denne elev henvendte sig mange år senere som voksen til Bertel Mogensen og takkede ham for den afstraffelse.


"En hyldest til min gamle lærer" (uddrag af Gerda Christensens bog: "Jeg var Barn i Blåhøj". Lokalhistorisk Arkiv i Blåhøj, 2014)
"Jeg har et kassettebånd, hvor min mor fortæller om hendes barndom i Blåhøj, og hvordan hun gik i en skole, hvor der kun var et klasseværelse. Der havde hun en ung lærer, der hed Bertel Mogensen. Han underviste børn i alle aldre, de ældste af dem sad forrest i skolestuen og de yngste sad bagest. Man kan høre på min mors stemme, at hun var meget glad for sin lærer. Hun syntes, han var sådan en rar mand. Hun nævner også, hvor dejligt han spillede på sin violin. Men hendes stemme bliver bedrøvet, når hun fortæller, at hans hustru døde fra ham og senere også hans to eneste sønner. Senere giftede han sig dog igen, men han fik ikke flere børn.

Nu skete der det, at mine søskende og jeg også kom til at vokse op i Blåhøj og derfor også fik Mogensen til lærer. En generation senere var han jo ikke så ung mere, men han var stadig meget vellidt og respekteret. I mellemtiden var der blevet bygget en ny skole. Den lå ikke ret langt fra kirken på en lille bakke. Den lille høj havde engang været overgroet med blåbærbuske. Derfor blevet stedet kaldt for Blåhøj.

Den nye skole havde to klasseværelser, den ene var for de mindste børn, som havde en lærerinde. Hun havde en lille lejlighed ovenpå. Det andet klasseværelse var for de større børn og her underviste Lærer Mogensen. Han blev betegnet som førstelærer. Han og hans kone havde en lejlighed i en sidebygning til skolen. Jeg tror ikke, at der var ret mange moderne bekvemmeligheder der. Jeg ved i hvert fald, at de havde en pumpe i den lille, lukkede gård. Jeg ved også, at i hvert fald lærerinden såvel som børnene måtte benytte gammeldags, udendørs toiletter.

Eftersom børnenes antal var steget, måtte de skiftes til at gå i skole. I hele min barndom gik jeg kun i skole hver anden dag. Lærerinden, Frk. Andersen, som senere blev til Fru Jensen, underviste første klasse og anden klasse A og B. Lærer Mogensen underviste så tredie klasse A og B såvel som fjerde klasse A og B. Og når børnene var færdige med fjerde klasse B, så var de syv års tvungen skolegang kommet til en ende.

Det var en stor oplevelse at starte i første klasse for at lære at læse og skrive, men det var en endnu større begivenhed, når man som 9 - 10 årige trådte over dørtærsklen ind til Lærer Mogensens klasseværelse for at påbegynde tredie klasse. Herinde hang der store landkort og en hel bogreol vat fyldt med børnebøger. Det vat en helt ny verden!

Den første dag derinde holdt Lærer Mogensen en kort tale for os, hvori han fremhævede, at vi nu var store børn, der havde et vist ansvar for at lære så meget som muligt. Vi sad ved vore pulte og slugte hvert et ord fra hans mund. Vi følte rigtigt, at det var et stort skridt, vi havde taget ved at gå fra det ene klasseværelse til det andet. Men det var et godt sted at være! Selvom Mogensen krævede disciplin, så man ham aldrig nogen sinde straffe en af sine elever. For at bruge min mors ord, "han var sådan en rar mand."

Som det var forventet af en landsbylærer, underviste Mogensen i alle fag, som omfattede regning, læsning, skrivning, religion, danmarkshistorie og geografi. Han var dygtig til at fortælle om fremmede lande. Han tog os med til klippebjergene i U.S.A. og til Sahara ørkenen i Afrika. Vi lyttede alle med stive øren, når han fortalte om fænomenet "Fata Morgana", spejlbilledet, som lokkede mange tørstige rejsende på afveje, fordi de troede, at de så vand i det fjerne.

Mogensen fortalte også om dyrelivet og meget andet. Mærkeligt nok for den tid blev vi også belært om bakterier, og hvordan de også kunne findes i jorden. Jeg husker tydeligt den lille historie, han fortalte om en familie, der blev syg efter at have spist sovs med persille, der ikke var blevet skyllet ordenligt. Selv hunden, der slikkede sovsegryden blev dårlig. Joh, vores lærer forstod at fange vores opmærksomhed.

En gang om ugen havde vi sangtime, hvor vi sang nationalsange, mens Mogensen spillede på sin violin. Det var dejlige stunder. Vi nød også, når han læste højt for os fra en børnebog. Det var mest historiske fortællinger. Vores lærer tog sig også tid til lede et boldspil på skolens lille sportsplads, og en gang om ugen drog han afsted med drengene hen til Blåhøj By, hvor der var en gymnastiksal med ribber og bukke. Jeg tor, det var på Afholdshotellet.

Jeg synes, at Lærer Mogensen gjorde mere for os, end der var krævet af ham. Han holdt foredrag om, hvor vigtigt det var, at vi holdt vores tænder rene, og han viste os, hvordan man skulle bruge en tandbørste rigtigt. Men han gjorde mere end det! Dengang var der jo ikke brusebad eller haner med varmt vand derhjemme. Så det kunne hænde, at nogle af drengene i løbet af vinteren trængte til at blive vasket ordentligt. Mogensen havde sin egen måde at klare de problemer på. En dag, da vejret ikke var alt for koldt, inviterede han alle drengene ind i hans lukkede baggård. Her blev de bedt om at tøjet af og vaske sig godt ved pumpen. Selvfølgelig var vandet iskoldt, men han havde på forhånd fortalt dem, at jo mere sæbe de brugte, desto mindre ville de føle kulden. Drengene troede på ham. De var i hvert fald rene og pæne, da de kom tilbage til klasseværelset.

Om sommeren var det noget helt andet! En gang om ugen tog Mogensen og Fru Jensen os alle ned for at bade i den nærliggende Omme Å. Det var et dejligt sted med vandløbet, der slyngede sig gennem en eng med vilde blomster. Vi cyklede derned, og var der nogen, som ikke havde en cykel, fik de turen på en af de andres bagagebærere. Når vi så kom derned, gik alle drengene med Lærer Mogensen længere om langs åen, mens pigerne blev hos Fru Jensen. Før end nogen måtte gå i vandet, fik et af de store børn et reb om livet og sendt ud for at undersøge, at der ikke var et dybt høl i nærheden. Så startede vi lidt forsigtigt med at dyppe vores tæer, for det rindende vand var jo koldt. Der gik ikke lang tid, før alle plaskede rundt og havde det sjovt. Da vi drog hjemad følte vi os rene og forfriskede. Det var en hel lille udflugt!

På skolens grund var der et par blommetræer, men aldrig nogen sinde har jeg set et barn stjæle så meget som en eneste blomme. Vi vidste alle, at når de blev modne, så ville Lærer Mogensen dele dem med os. Da tiden kom, blev vi bedt om at bringe nogle beholdere med os til skole. Så blev den sidste time afbrudt og vi blev alle inviteret ud i haven. Her rakte Mogensen op og ruskede blommetræerne så grundigt, at blommerne regnede ned. Så sværmede børnene rundt og fyldte deres skåle og hatte, og hvad de ellers havde bragt med sig hjemme fra. For mange elever var dette en speciel begivenhed.

Efter at mine søskende og jeg var flyttet langt ud på landet til min stedfars gård, havde vi lang vej til skole. I sommertiden kunne man jo altid komme rundt på cykel, hvis den da ellers ikke var punkteret. Det var krigstid, og det var umuligt at få nye cykeldæk eller slanger. Om vinteren gik vi altid til skole. Så måtte vi starte hjemme fra næsten før det blev lyst, og når vi kom hjem sidst på eftermiddagen, var det allerede begyndt at mørkne. Hvis det blev snestorm i løbet af dagen, sendte Lærer Mogensen os hjem lidt før tiden.

Hvert forår var der eksamen på skolen. Så sad skolebestyrelsens medlemmer ved et stort bord oppe foran med deres papirer for at skive vores karakterer ned, efterhånden som afhøringen skred frem. Der var også mange forældre til stede. De sad på bænke langs væggene. Meget roligt og stille overhørte Lærer Mogensen os i de forskellige fag. Jeg tror nu, at han kendte sine elever så godt, at han vidste, hvad han skulle spørge dem om. Så skulle vi også læse en paragraf fra en læsebog højt, men mange af eleverne var så nervøse, at de bare sad og mumlede.

Jeg ved godt, at det ikke er pænt at prale, men jeg må have klaret mig temmelig godt i skolen, for en dag kom Lærer Mogensen cyklende ud for at snakke med mine forældre. Han foreslog, at de skulle lade mig få en videre uddannelse. Det blev nu aldrig til noget. Det var slet ikke så simpelt, for det ville betyde, at jeg skulle rejse med tog til Grindsted hver dag for at gå i skole der. Det ville være besværligt, og det ville vel heller ikke være helt billigt. Alligevel fortalte jeg min mor, at jeg gerne ville læse til lærerinde. "Er du sikker," sagde hun, "husk, du skal være helt sikker i din sag." Men hvordan kunne jeg være helt sikket? Jeg var 12 år og temmelig barnlig, og der var ingen, der diskuterede sagen med mig eller opmuntrede mig. Tværtimod, min mor så meget lettet ud, da jeg et par dage senere opgav min drøm om at blive lærerinde. Så jeg blev i Lærer Mogensens klasseværelse endnu et år. Og det var så enden på min skolegang.

På vores sidste dag i skolen blev vi alle inviteret ind i privaten hos Lærer Mogensen og hans frue til en lille sammenkomst med varm chokolade og kager. Jeg husker Fru Mogensen som en elskelig dame. Nogle få dage senere konfirmerede Pastor Brockdorff os i Blåhøj Kirke, og så var vi pludselig blevet til voksne mennesker, der skulle tjene til vort eget brød.

I nogle år derefter arbejdede jeg på forskellige gårde i området. En sommer var jeg også hjemme og hjælpe til i tørvemosen. Da jeg blev gift med Frank, flyttede vi til Vejle, hvor vi blev meget glade for at bo. Med tiden fik vi fire dejlige børn. En dag hørte jeg, at min gamle lærer var blevet pensioneret og var flyttet hen til Blåhøj By. Jeg tænkte tit på at besøge ham, bare for at lade ham vide, hvor meget han havde betydet for os, da vi var børn. Jeg fik det bare aldrig gjort. Jeg blev ved med at udsætte det, og en skønne dag var det for sent!"

Bertel blev gift med Erika Cathrine Mikkelsen, datter af Hans Mikkelsen og Maren Jensen, den 26. april 1910 i Ølgod kirke. (Erika Cathrine Mikkelsen blev født den 21. september 1880 i Hjedding, Ølgod sogn, dåb den 18. november 1880 i Ølgod kirke, døde den 16. december 1920 i Blåhøj skole og blev begravet den 21. december 1920 i Blåhøj kirke.). Årsagen til hendes død var Tuberkulose.

  Parnotater:

Ølgod sogns kirkebog, viede 1910: Ungkarl, Andenlærer Bertel Mogensen af Hauge i Tistrup. Født paa Bejsnap Mark 4' Februar 1886. Søn af Husmand Anton Kristian Mogensen og Hustru Elsine Kirstine Thomsen af Bejsnap Mark og Pige Erika Kathrine Mikkelsen af Hjedding. Født i Hjedding 21' September 1880. Datter af Husmand Hans Mikkelsen og Hustru Maren Jensen af Hjedding.
Forlovere: Husmand Anton Kristian Mogensen af Bejsnap Mark og Husmand Mikkel Hansen Mikkelsen af Hjedding.
Tillysning bestilt 9' April. Lyst i Ølgod Kirke d. 10', 17' og 24' April. Vielsen foretaget af Sognepræsten.

Knap 5 måneder senere 15-9-1910 nedkom bruden med en søn, der fik navnet Haakon Halfdan Mogensen.

Bertel blev derefter gift med Anna Kathrine Lindegaard, datter af Peder Christian Lindegaard og Dorthea Maria Madsen, den 16. august 1922 i Hvejsel kirke. (Anna Kathrine Lindegaard blev født den 5. november 1894 i Hjortkær, Grimstrup sogn, dåb den 26. december 1894 i Grimstrup kirke, døde den 10. april 1986 i Plejehjemmet Ørbæklund, Brande og blev begravet i april 1986 i Blåhøj kirke.)

  Parnotater:

Forloverne ved vielsen i Hvejsel præstegård var slagter Thomas Bertel Pedersen, Blåhøj og sognepræst Morten Christian Lindegaard, Hvejsel (Brudens bror) . Der forelå følgende dokumentation: Vielsesbrev af 5. august 1922, skifterettens erklæring af 1. maj 1922 og attest fra Blåhøj sogneråd af 15/8 22. Vielsen blev foretaget af brudens bror, M. C. Lindegaard.

I kirkebogen for Blåhøj sogn 1922 har Bertel Mogensen i sin egenskab af kordegn med sin sirlige håndskrift efterfølgende indført oplysningerne om begivenheden.