Bertrand Julius Henrik Teodor Mogensen

  Notater:

Dåben i Bejsnap kirke blev forrettet af kapellan Søren Andersen. Moderen bar barnet og fadderne var pige Ane Hansen, List Mark, købmand Hans Johan Mogensen af Ølgod, lærer Arne Kristensen af Krusbjerg, ungkarl Jens Kristian Jensen, List Mark.

Kaldenavn: Julius. Han blev opkaldt efter farbroderen Hans Johan Mogensens afdøde søn, Bertrand Julius Henrik Teodor Mogensen.

Palmesøndag den 9. april 1911 blev Julius konfirmeret i Ølgod kirke af sognepræst, provst E. K. Thyssen.

Julius var i nogle år medlem af Ølgod Sangkor sammen med sin senere hustru Marence Knudsen. Det fremgår af et foto i Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv.

Julius debuterede i 1918 som vestjysk spillemand og fik da 8 kroner for at spille til bal i et forsamlingshus. Han blev uddannet murer og var en habil musiker. Hans foretrukne instrument var violinen, men han beherskede også både trompet og ventilbasun. En overgang var han som musikdirektør fast engageret om sommeren med sit lille orkester på Søndervig Strandhotel.

Julius aftjente sin værnepligt ombord på orlogsskibet Peder Skram. (Det var et dansk krigsskib taget i brug i 1909. Peder Skram blev oprindeligt betegnet som pansret kystforsvarsskib, fra 1912 var betegnelsen blot kystforsvarsskib, fra 1922 blev det kaldt for orlogsskib og endelig fra 1932 betegnet som artilleriskib. Peder Skram blev ophugget i 1949).

I en kortere periode drev han en købmandsforretning i Sønder Omme. Ved folketællingen i 1925 var han købmand i Sønder Omme Østerby, hvor han boede sammen med sin hustru Marence. Året forinden i november 1924 boede parret i Ringkøbing. Perioden som købmand var ret kort og de flyttede hurtigt tilbage til Ølgod igen.

Et foto fra 1928 i Esbjerg Byhistoriske Arkiv viser Esbjerg Orkesterforenings orkester på scenen i Esbjerg Palads Hotel. Blandt orkesterets medlemmer ses Julius Mogensen samt en musikerkollega fra Ølgod, Olfert Larsen.

Julius erhvervede sit første kørekort den 8. juni 1929 med ret til at føre motorvogn indtil 2500 kg egenvægt.

I 1935 fik han fra politimester Simoni i Varde et næringsbrev som murermester i Ølgod.

Ved folketællingen i 1940 boede der i huset i Lindeallé foruden Marence og Julius en pensionær, forhenværende apoteker V. N. F. Torstenson. Han var fraskilt og arbejdede på den tid som provisor på Ølgod apotek. Niels Torstenson var født i Kastrup i 1894. Han var uddannet farmaceut, og havde været ejer af et apotek i Mariager indtil sin skilsmisse i 1928, hvor han forlod byen.

Marence og Julius var barnløse. Tilværelsen som fritidsmusiker betød, at Julius var en del væk fra hjemmet, så Marence fandt efterhånden behag i husets pensionær. Det medførte, at Marence og Julius blev skilt. Hun og Niels Torstenson flyttede sammen til Esbjerg, hvor de i 1947 boede i Strandparken 8, Esbjerg.

Efter sin skilsmisse boede Julius fast på Hotel Hjedding i Ølgod, hvor han lejede to værelser med fuldpension. Her blev han boende, indtil han mange år senere flyttede i ældrebolig på Vinkelvej i Ølgod.

Julius var under 2. verdenskrig tilknyttet militærgruppen Undergrundshæren Region II (Midtjylland), Sektion X, Ølgod Distrikt (U). (Kilde: Rigsarkivet, 1010, Styrkeliste for Ølgod med underlagte Byer.)

Da Julius opgav murerhvervet, fik han fået jobbet som kongelig vejer og måler i Ølgod. Opgaven var at veje lastbiltransporter, hvor lastens vægt skulle dokumenteres. Køretøjerne blev vejet på en vægt, der var placeret på stationens område i Ølgod. På den måde traf Julius den daværende stationsforstander Sørensen. Bekendtskabet endte med, at Julius blev ansat på stationens kontor som ekstrakontorist. Her arbejdede han i 20 år. Arbejdet var meget foreneligt med hans musikalske fritidsbeskæftigelse.

Isenkræmmer H. Brandt Madsen skrev senere i en artikel "En tilflytters tilbageblik": Der var dygtige musikere til rådighed i byen; særlig Olfert Larsen og også Julius Mogensen spillede glimrende violin, og Maja Hansen var særdeles håndfast ved klaveret.

Igennem hele sit liv fortsatte Julius med at spille ved baller, familiefester og bryllupper på egnen. Han deltog et nogle sæsoner i violinisten Anker Buchs sommerkurser for strygere. På samme tid begyndte Julius at spille i Esbjerg Musikhøjskoles symfoniorkester. Den 28. april 1977 blev Julius Mogensen udnævnt til æresmedlem på livstid af Esbjerg Musikhøjskoles Symfoniorkester på grund hans interesse for orkesteret og for hele sin gode musikoptræden. Udnævnelsen var underskrevet af orketerets dirigent Kaj Tagmose Henriksen.

Julius testamenterede sin kostbare, gamle violin fra 1742 til violinisten og dirigenten Gunnar Lorentsen Tagmose (se denne). Ventilbasunen og trompeten findes i dag på lokalmuseet i Ølgod.

I forbindelse med begravelsen havde Julius på en efterladt papirlap ønsket, at der blev sunget følgende 3 salmer, som han holdt meget af: O kristelighed, Se nu stiger solen og Hil dig frelser og forsoner.

[I sine barndomserindringer udgivet 2002 fortæller Per Strandbygaard Knudsen om sin fars søster Marence og hendes mand Julius Mogensen:

Marence blev gift med murer og musiker Julius Mogensen. I en kort periode havde de en købmandsforretning i Sønder Omme. Der er aldrig blevet talt meget om denne periode, så forretningen har muligvis ikke kunnet gå. I alt fald flyttede de ret hurtigt tilbage til Ølgod. Ægteskabet med Julius blev opløst, og Marence blev gift med farmaceut Valdemar Torstensson, som på det tidspunkt arbejdede på Ølgod Apotek. De flyttede senere til Esbjerg, hvor han også arbejdede på et apotek. Torstensson havde en noget ustabil psyke, og min faster havde næppe heller det mest fremkommelige gemyt, så heller ikke dette ægteskab kunne holde. De blev skilt, og iøvrigt døde Thorstensson kort tid efter. Det var omkring 1954. Efter separationen fra Torstensson flyttede Marence igen til Ølgod. Hun havde altid været ferm til håndarbejde, og i adskillige år derefter virkede hun som lærer på sy- og broderikurser i området.

I øvrigt opretholdt vi nær kontakt til Marences første mand, Julius Mogensen, gennem hele hans lange liv. Hos os hed han aldrig andet end Muffe. Han blev ved med at komme hos os og deltog i alle fester i familien. Han var som sagt murer af profession, men ville nok hellere have været fuldtidsmusiker. Han spillede ved utallige lejligheder i hele det vesjyske område. Instrumentet var ventilbasun, hvis det var hornmusik, der krævedes, mens han spillede violin, hvis det var, hvad der var behov for. Han var vel en habil lokalmusiker, men et meget stort talent var han næppe. Til gengæld havde han udviklet en meget speciel sceneadfærd, idet han stod fantastisk uroligt, når han spillede. I det ene øjeblik fægtede han med violinen mod himlen, i næste sekund pegede den direkte mod kælderen. Det forbedrede bestemt ikke sceneindtrykket, og musikken blev næppe heller bedre af det. Men det var sikkert så indgroet, at han ikke selv tænkte over det.

Muffe opgav murerfaget forholdsvis tidligt. I stedet blev han ansat ved DSB, i første omgang på kontoret. Det passede ham utvivlsomt udmærket, for her kunne han gå i sit pæne tøj og sælge billetter og lave andre kontorgøremål. På et senere tidspunkt - formentlig på grund af nogle omstruktureringer - flyttede han ud på stationens pakhus. Det har næppe passet ham så godt, for her gik man i kittel og arbejdstøj, og arbejdet var noget mere fysisk krævende.]

Bertrand blev gift med Maren Marence Strandbygaard Knudsen, datter af Peder Nikolaj Knudsen og Maren Terkildsen, den 25. oktober 1925 i Ølgod kirke. (Maren Marence Strandbygaard Knudsen blev født den 16. december 1902 i Vestervang, Ølgod, dåb den 22. februar 1903 i Ølgod kirke, døde den 6. juli 1996 i Ølgod og blev begravet i juli 1996 i Ølgod kirke.)