Arne Martin Karl Mogensen

  Notater:

Ølgod sogns kirkebog, døbte mandkøn 1900: Forældrene var husmand Anton Kristian Mogensen og hustru Elsine Kirstine Thomsen, 40 år, af Bejsnap Mark. Sognepræst Thyssen forrettede dåben i hjemmet den 24. maj. Moderen bar barnet. Fadderne var naboer fra de tre nærmeste gårde. Husmand Andreas Hansen og hustru Karen Pedersen Haahr af List Mark, husmand Jens Kristian Hansen af List Mark, husmand Hans Vilhelm Jensen af Medum Mark. Dåben blev bekræftet i Bejsnap kirke den 17. juni 1900. Moderen blev ved samme lejlighed indledet af præsten.

[Arne Martin Karl blev, som det ofte var skik den gang, opkaldt efter afdøde familiemedlemmer. En søster Anna Maria døde den 25. december 1899 og blev begravet nytårsdag den 1. januar 1900. På det tidspunkt var moderen gravid i 4. måned. Forældrene ønskede at opkalde barnet efter den afdøde søster, men da det viste sig at blive en dreng, besluttede de sig for at anvende forbogstaverne A og M, derfor Arne Martin. Den 9. april 1900 var faderens bror Carl død af kræft kun 40 år gammel. Han blev begravet på Bejsnap kirkegård den 17. april 1900. På den baggrund blev det besluttet, at den nyfødte også skulle bære navnet Karl.]

Arne blev konfirmeret i Ølgod kirke den 19. april 1914. Afstanden fra hjemmet til kirken var 7-8 kilometer. Turen foregik efter den tids forhold standsmæssigt i gårdens jumbe. (Jumben var en lav tohjulet hestevogn trukket af en enkelt hest. I vognen var der plads til 3-4 personer, som sad i en afrundet vognkasse med en dør bagi).

Folketællingen 1. februar 1916 for Skovlund, Ansager sogn, matr. 9f Skovlund 3.
Jakob Dalgas, m, 04/05/1889, u, Smedemester (se Jakob Lauridsen Dalgas),
Arne Mogensen, m, 27/04/1900, u, Lærling, Smed

Efter konfirmationen kom Arne i smedelære hos smedemester Jakob Dalgas, Hovedgaden 5, i Skovlund. I en kort periode arbejdede han som smedesvend i Tistrup, hvor han også spillede fodbold. I forbindelse med fodboldspillet pådrog han sig et skinnebenssår, som han mere eller mindre døjede med resten af livet.

Han flyttede tilbage til hjemmet i Bejsnap, hvor han som den yngste søn skulle hjælpe sine forældre med driften af ejendommen. I 1928 overtog Arne sit barndomshjem, idet han købte gården "Lindely" på Bejsnap Mark af faderen Anton Christian Mogensen. Foruden købesummen skulle Arne sørge for en aftægtsbolig til forældrene. Aftægtsboligen bestod af et værelse i det nordvestlige hjørne af stuehuset. (Skøde af 25. juni 1928: Anton Christian Mogensen, Bejsnap skøder og overdrager til søn Arne M. C. Mogensen).

Arne fik i 1941-42 gennemført et omfattende dræningsprojekt af ejendommens jorde. Overslaget dateret 1.4.1941 lød på 7.500 kroner. I det nordvestlige hjørne af de ca. 35 tdr. land jord var der fra gammel tid et anseeligt stykke med et dybt lag god tørvemuld. Her havde flere generationer gennem årene gravet tørv til gårdens forbrug af brændsel. Omkring 1950 var tørvejorden opbrugt. De sidste par år blev der udelukkende produceret tørvesmuld til fremstilling af formbrændsel. Fabrikken lå i nærheden af transformatortårnet i Hedehusene.

De tidligere mosearealer blev nu opdyrket og forvandlet til kornmarker. Den hyggelige bæk, Vesterbæk, der fra gammel tid afvandede områderne ude omkring Hedehusene, og som med sit forløb gennemskar gårdens marker i vest, blev rørlagt og dækket til. Dermed forsvandt for evig tid det sted, hvor en lille drengs fantasi og drømme jævnligt fik frit løb. Stedet var lige syd for den bro, hvor vejen fra Krusbjerg til Ølgod gik hen over bækken. Her var der gravet en ståplads ind i brinken, så man med en spand kunne stå og øse vand op i et vandingskar til kvierne på engen. Denne ståplads blev i et barns fantasi udviklet til et havneanlæg med bassiner fyldt med hundestejler, rygsvømmere, guldsmedelarver, vandkalve og skøjteløbere. Bådene i havnen var lavet af ærtebælge og tændstikker. Blev man tørstig, lagde man sig ned på knæ og drak af bækkens krystalklare, kølige vand.

Bækkens vand vedblev dog ikke med at være drikbar. Omkring 1943 indhegnede naboen, Svend Kronborg, den del af bækken, der lå ud for hans have. Her begyndte han at avle sumpbævere med henblik på at sælge kødet og skindene til "dem der ovre i København". Fra da af var det slut med at drikke af bækkens rislende vand.

Bygningerne på gården i Bejsnap blev med tiden forbedret såvel udvendig som indvendig. Stuehus og stald fik i sidste halvdel af 1940'erne en ny tagbelægning bestående af skiferplader lagt ovenpå det gamle tjærede tag. Ladebygningen var til tider udsat for et enormt pres, når en nordvestenstorm rasede. Stormen skabte et overtryk i laden, så den eneste løsning var at åbne dobbeltporten mod øst for at sænke trykket inde i bygningen. I 1959 blev så både lade og stald fuldstændig ombygget med nyt tag på laden og nyt murværk i begge bygninger.

Gårdens eneste vandforsyning bestod fra gammel tid af en gammeldags vandpost placeret over en brønd i den brostensbelagte del af gårdspladsen. Alt vand til husholdning, til vanding af kreaturer og til vanding af havens planter blev pumpet op fra denne brønd. Vandet var rent og klart og smagte godt. Der kunne af og til dukke en igle op i drikkevandet. Det var blot yderligere tegn på, at vandet i brønden var godt, ellers kunne iglen ikke overleve der.

I 1959 blev den gamle vandpost fjernet, brønden blev gravet dybere, og en elektrisk pumpe blev monteret nede i dybet. Desværre viste det sig hurtigt, at den elektriske pumpe hvirvlede vandet i brønden så kraftigt rundt, at okkerlaget efterhånden blev revet med vandet ud i de nymonterede rør i stuehus og stald. Samtidig med at den elektriske pumpe blev monteret, blev der indrettet bad og toilet i stuehuset. Tidligere havde familien forrettet sin nødtørft i grebningen bag ved kreaturerne i kostalden. For husets gæster stod der dog vest for stuehuset ude ved hønsegården et lille træhus indeholdende et gammeldags lokum med aviser som toiletpapir. Fodergangen foran båsene i hestestalden blev ombygget til baderum og toilet med træk og slip. Det okkerfyldte vand fra brønden afsatte i løbet af få år, så meget rust i rørene og misfarvede det hvide porcelæn, at den eneste udvej var at blive tilsluttet vandforsyningen fra Krusbjerg vandværk.

Arne drev gården indtil 1973. Gården blev det år solgt til Peder Hvergel, der i 1976 byttede gård med Asger Strunk i Krageris. Efter Asger Strunk havde haft gården blev jorden i 1983 solgt fra og købt af Sigurd Sørensen på 'Medum Hedegård'. (Tage Olesen: Ølgod sogns gård- og slægtshistorie, 1988)

Arne og Maren købte i 1973 et hus med hjørnegrund i Ølgod på adressen Skrænten 2. Her døde Arne i 1981.

Gården i Bejsnap brændte i 2013. I løbet af 2014 blev de sidste rester af gården fjernet og grunden omdannet til græsmark.

Arne blev gift med Maren Bjerre, datter af Niels Bjerre og Nielsine Jørgine Jensen, den 22. marts 1929 i Hoven kirke. (Maren Bjerre blev født den 4. februar 1908 i Gammelby, Jerne sogn, dåb den 8. marts 1908 i Jerne kirke, døde den 27. august 2002 i Gartnerpassagen 4E, Ølgod og blev begravet den 30. august 2002 i Ølgod kirke.)

  Parnotater:

Tillysning af bryllup: Bestilt 2. marts 1929. Lyst i Hoven kirke 3. marts 1929.
Forlovere ved vielsen var brudens mor og brudgommens far.