Niels Bjerre
- Født: 13. juli 1869, Vejrup sogn
- Dåb: 10. oktober 1869, Vejrup kirke
- Ægteskab (1): Nielsine Jørgine Jensen den 20. september 1895 i Vejrup kirke
- Død: 27. september 1925, Nørre Grene, Hoven
- Begravet: 2. oktober 1925, Hoven kirke
Notater:
Niels Bjerre blev født den 13. juli 1869 på gården Bjerregård i Vejrup Sogn. Han blev døbt Niels Kirstensen Hermansen den 10. oktober i Vejrup kirke. Fadderne var husmand Christen Hermansens hustru Inger Marie af N. Vejrup, husmand Christen Gjerlufsen ibd, husmand Anders Andersen ibd, aftægtsmand Søren Jessen, N. Vejrup, ungkarl Bertel Saatterup, Endrup Mark. (Mellemnavnet Kirstensen er ikke en stavefejl. Navnet skyldes uden tvivl et ønske om at opkalde barnet efter den afdøde farmor, der hed Kirsten.)
Da en ny lov i 1904 gjorde det muligt at skifte efternavn uden at betale for det, søgte Niels Kirstensen Hermansen om navneændring og fik pr. 31.12.1905 myndighedernes tilladelse til at kalde sig Niels Bjerre. Tilføjelse i Vejrup sogns kirkebog under døbte mandkøn: "Fik 1905, 31. December Navneforandring til Niels Bjerre (U 6.98/1908)."
I 1902 forpagtede Niels Hermansen (Bjerre) en gård, matrikel nr. 4a, i Gammelby i Jerne sogn. Den 1. april 1902 flyttede familien fra Grisbæk til Jerne. Niels Hermansen drev fortsat gården i Grisbæk videre. Sønnen Martinus Bjerre fortæller i sin bog fra 1957 "Jeg fik det i Tilgift": "Min fader var gårdejer og havde foruden den gård, vi boede på, også en anden gård, som lå 25 kilometer borte, og den blev drevet sammen med den første gård, så der var rigeligt at bestille, og når vi skulle ud og arbejde på den anden ejendom, måtte vi køre dertil om natten, for at ikke dagens kostbare timer skulle spildes dermed. Da jeg var 8-9 år gammel, måtte jeg tage turen med, og jeg fik overladt et spand heste, som jeg skulle køre den lange vej mellem de to gårde. Ofte faldt jeg i søvn på vognen, så det var en lykke for mig, at der gerne kørte en karl foran med sin vogn, så mine heste bare behøvede at følge efter i kølvandet. Det skete undertiden om vinteren, at vi blev overfaldet af en forfærdelig snestorm, og det kunne være så slemt, at vi kørte fast i sneen og måtte lade vognene stå med deres læs på, mens vi forcerede vejen hjem på hesteryg".
Niels Bjerre levede i de år som handelsmand, kreaturhandler og slagter et ret udsvævende liv. Martinus Bjerre fortæller: Foruden de to gårde drev min fader også kreaturhandel og fartede fra det ene marked til det andet. Allerede i en tidlig alder faldt det i min lod at følge med ham rundt til disse markeder. Kun 10 år gammel skulle jeg første gang trække nogle køer hjem, som fader havde købt på en markedsplads. Jeg havde omtrent 25 kilometer til mit hjem og havde aldrig været den vej før, så den var ganske ukendt for mig. Jeg græd mine modige tårer, da jeg skulle af sted. Fader fulgte mig et lille stykke uden for byen og sagde til mig, hvilken vej jeg skulle følge for at nå hjem. Han var ikke ganske ædru efter de mange lidkøb, men var ellers altid god imod mig. Mange gange efter den tid måtte jeg både sommer og vinter vandre fra det ene marked til det andet og altid om natten, ofte i regnvejr eller snevejr. To gange, husker jeg, slog lynet ned lige ved siden af mig, så kreaturerne sprang fra mig over marker og veje. Jeg havde mange bryderier på disse natlige ture, og ofte måtte jeg indenfor samme døgn spadsere en strækning på over 50 kilometer, foruden at jeg hele dagen måtte stå med kreaturerne på markedspladsen. Træthed og kulde var dog ikke det værste for mig, men det at se min fader i klammeri med andre mænd i omtåget tilstand pinte mere end noget andet mit barnehjerte. Når jeg om natten skulle trække kreaturerne hjem, græd jeg, og ofte, når jeg kom forbi et hus eller en gård, tænkte jeg med misundelse på mine medmennesker, som kunne ligge i deres varme senge, medens jeg skulle traske af sted i den mørke aften og ikke engang turde sætte mig ned på grøftekanten af frygt for, at falde i søvn. I løbet af perioden 1-2-1911 og 30-12-1912 flyttede familien tilbage til gården, matr. nr. 2e, i Grisbæk, Vejrup sogn. I februar 1916 boede familien på 10 personer på den lille ejendom: 1. Niels Bjerre, M, 13/7-1869, gift, Husfader, Landbrug 2. Sine Bjerre, K, 13/9-1874, gift, Husmoder, 3. Agnes Bjerre, K, 6/3-1897, ugift, Barn, 4. Andreas Bjerre, M, 14/8-1901, ugift, Barn, 5. Kristian Bjerre, M, 1/9-1903, ugift, Barn, 6. Peder Bjerre, M, 4/4-1906, ugift, Barn, 7. Maren Bjerre, K, 4/2-1908, ugift, Barn, 8. Karen Bjerre, K, 20/10-1909, ugift, Barn, 9. Holger Bjerre, M, 30/12-1912, ugift, Barn, 10. Marie Bjerre, K, 24/2-1915, ugift, Barn.
Efter mange års druk og udskejelser i forbindelse med markedsbesøg og -handler rundt omkring i landsdelen blev Niels Bjerre tilsyneladende grebet af bondeanger og dyb religiøsitet. Martinus Bjerre skriver: "Da jeg to år senere var inde som soldat, blev mine plejeforældre omvendt til Gud, og det virkede så stærkt på mig at høre om dette".
I 1917 købte Niels Bjerre en firlænget, stråtækt gård i Nørre Grene, Hoven sogn. Niels Bjerre købte gården ubeset af en mand, han mødte i toget mellem Bramming og Esbjerg. Gården lå med haven ned til Hoven å tæt på stedet, hvor Hoven å løber sammen med Omme å. Det blev familiens nye hjem. Datteren Karen Bjerre har fortalt, at hendes far, Niels Bjerre, engang var taget til marked i Varde og var blevet borte fra hjemmet i Vejrup i 4 dage. I toget var han kommet i snak med en mand, der ville sælge ham sin gård ved Hoven. Niels Bjerre købte gården og så måtte familien dermed flytte fra Vejrup til Hoven. Transporten til gården i Nørre Grene ved Hoven foregik for familiens vedkommende med tog fra Vejrup station til Grindsted og videre til Sønder Omme. Fra Sønder Omme gik de alle sammen ad landevejen til Ørbæk, hvorefter de på faderens opfordring gik videre i engvandingskanalen, der på den tid af året var tørlagt. Som faderen sagde: "Det er blødere at gå på bare tæer i kanalen og så går den direkte ud til gården". (Engvandingskanalen fra Sønder Omme over Ørbæk og Hoven var blevet anlagt (håndgravet) i begyndelsen af 1870'erne, Jernbanestrækningen Bramming-Grindsted var netop blevet indviet den 12. november 1916).
Ved folketællingen i februar 1921 boede der 8 personer på ejendommen i Nørre Grene, Hoven sogn: 1. Niels Bjerre, M, 13/7-1869, gift, født Vejrup Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Husfader, Gaardejer, 2. Sine Bjerre, K, 19/3-1874, gift, født Faaborg Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Husmoder, 3. Andreas Bjerre, M, 14/8-1901, ugift, født Vejrup Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Barn, 4. Kristian Bjerre, M, 1/9-1903, ugift, født Gammelby Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Barn, 5. Maren Bjerre, K, 4/2-1908, ugift, født Gammelby Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Barn, 6. Karen Bjerre, K, 20/10-1909, ugift, født Gammelby Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Barn, 7. Holger Bjerre, M, 30/12-1913, ugift, født Vejrup Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Barn, 8. Marie Bjerre, K, 24/2-1915, ugift, født Vejrup Ribe Amt, tilflyttet 1918 fra Vejrup, Folkekirken, Barn.
Den danske folkekirke gav åbenbart ikke Niels Bjerre indhold nok. I hvert fald kan man i Hoven sogns kirkebog 1925-1937 under "Særlige Bemærkninger i paakommende Tilfælde" læse følgende: "Gaardejer af Sønder Grene, Hoven Sogn, Niels Hermansen Bjerre, født i Vejrup Sogn 13. Juli 1869 og døbt i Vejrup Kirke 10. Oktober 1869 har den 21. August overfor undertegnede anmeldt at være udtraadt af den danske evangelisk-lutherske Folkekirke. Hoven 21-8-1925 J. Maulund, Sognepræst".
Godt en måned efter at have meldt sig ud af Folkekirken døde Niels Bjerre søndag den 27. september 1925 i en alder af 56 år. Han blev begravet fredag den 2. oktober på Hoven kirkegård. Skifteretsattest blev udstedt den 29. september 1925. Ligsynsattest udstedt den 30. september 1925. Gravstenen står i lapidariet på Hoven kirkegård.
Enken, Nielsine, drev gården videre godt hjulpet af sønnen, Kristian Bjerre, der med tiden overtog gården efter sin mor. Han afhændede gården omkring 1960 til nevøen Thorkild Bjerre Kristensen. Stald og lade blev revet ned, og nye bygninger blev opført i 1961. Stuehuset blev nedrevet og et nyt opført i 1975.
Niels blev gift med Nielsine Jørgine Jensen, datter af Peder Jensen og Karen Hansdatter, den 20. september 1895 i Vejrup kirke. (Nielsine Jørgine Jensen blev født den 19. marts 1874 i Fåborg sogn, dåb den 31. maj 1874 i Fåborg kirke, Ribe amt, døde den 13. april 1963 i Tarm amtssygehus og blev begravet den 18. april 1963 i Hoven kirke.). Årsagen til hendes død var alderdomssvækkelse.
Parnotater:
Husmand Niels Hermansen i Grisbæk, 26 år, blev gift med Nielsine Jørgine Jensen fra Vrenderup i Fåborg sogn ved Varde, fredag den 20. september 1895 i Vejrup Kirke. Tillysningen af ægteskabet blev bestilt hos sognepræsten i Vejrup lørdag den 3. august 1895. Tillysningen i kirken fandt sted den 4. august 1895, den 11. august 1895 og den 18. august 1895. Vielsen blev foretaget af sognepræsten i Vejrup kirke. En af bryllupsgaverne fra dengang er stadig intakt. Det er et kagefad med følgende indgravering: "Erindring fra Jens Pedersen og N C Henriksen 20.9.95".
|